top of page

KUNSTNERE

ART & ABOUT repræsenterer en række nordiske kunstnere og kompagnier med hver deres unikke udtryk.

INGRID BERGER MYHRE (NO)

Ingrid Berger Myhre er en norsk koreograf og performer med base i Bruxelles. Sprog og semiotik er centrale elementer i Berger Myhres kunstneriske arbejde. Hun er drevet af spørgsmål om, hvordan vi læser og forstår dans, særligt i en teaterkontekst. Hendes relativiserende tilgang til dans kommer til udtryk i uprætentiøse og humoristiske performances. 

Ingrid Berger Myhre.jpg
Line Tjørnhøj.jpg

LINE TJØRNHØJ (DK)

Line Tjørnhøj er komponist med base i Aarhus, og har siden 2010 skabt sceniske lydbårne værker, opera og hyperkomplekse inddragende værkkoncepter. Hendes metode er associerende, iterativ og fuld af lykketræf, og hendes værker bliver skabt gennem kunstneriske forskningsprocesser, der er integreret i selve værkproduktionen. Tjørnhøj undersøger hvordan komponisten kan skabe ’fortryllelse’ og ’ikke-hverdagslighed’ gennem hverdagens sysler som at spise, brodere, synge og arbejde med enkle devisende greb i samarbejde med kunstner-kollegaer og deltagere.

I 2017 modtog Tjørnhøj den prestigefyldte livslange hæderspris fra Statens Kunstfond, Carl Nielsen-prisen, bl.a. på baggrund af værkerne enTmenschT og Daughter, samt hendes samarbejde med DR Pigekoret.

SPREAFICO ECKLY (NO)

Spreafico Eckly er et produktionskollektiv grundlagt i Bergen i 2013 af Andrea Spreafico. Kollektivet arbejder med forskellige samarbejdspartnere fra projekt til projekt, og spænder over en bred vifte af udtryksformer, herunder sang, koreografi, teori, drama, opera og interaktive situationer. De fleste af værkerne behandler elementer fra fortiden som et middel til at genoverveje, hvordan vi forstår og betragter nutiden.

AxialFigures_01.jpg

WIRED STUDIO  (DK)

Wired Studio er et kompagni med base i København, ledet af kunstneriske leder og koreograf Simone Wierød, der hovedsageligt arbejder med danseforestillinger, koreografiske installationer og dansefilm. Wired Studios bevæger sig i et felt mellem det skarpe og det poetiske, båret af en arkitektonisk kærlighed til linjer og geometri og en æstetik, der er både minimalistisk og monumentalt voluminøs.

Aktuelt turnerer de med deres nyeste visuelt spektakulære forestilling Dualities, den innovative vertikale danseforestilling Axial Figures (se billede) og den publikumsinddragende udendørsforestilling BOXED, som allerede er blevet vist på 18 platforme i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og England.

CUNTS COLLECTIVE  (DK)

Tone Haldrup Lorenzen er performer og kunstnerisk leder af CuntsCollective. CuntsCollective fungerer som en platform for ligeværdige samarbejder og kollektive produktionsformer og arbejder tværdisciplinært med at udvikle alternative modeller for kunstproduktion.

 

Med sit seneste værk Weeping Men har Tone og CuntsCollective etableret sig som en synlig performance gruppe i Danmark og Norden. CuntsCollecitve er udvalgt som dansk partner i EU-projektet iCoDaCo, der strækker sig fra 2024 til 2027. 

Weeping_Men_02.jpg
Jon_trilogi_foto_edited_edited.jpg

CONVOI EXCEPTIONNEL (DK)

Convoi Exceptionnel, med kunstneriske leder Jon R. Skulberg i spidsen, udgør et nordisk kompagni med base i København, der arbejder i krydsfeltet mellem mellem dans, opera, musik og installation. De skaber banebrydende forestillinger og er kendt at behandle eksistentielle spørgsmål gennem sanselige, atmosfæriske værker med stærk visuel æstetik, hvor billedkunst, lyd og musik smelter sammen til helhedsorienterede oplevelser.

Convoi Exceptionnel er i sæson 2026/27 aktuel med forestillingen Detached from Others, en solo skabt til og med den ekstraordinære performer Kenzo Kusuda, der allerede turnerer de skandinaviske scener.

MARIE KAAE (DK)

Marie Kaae er koreograf, danser og underviser med rødder i House Dance-kulturens æstetik og teknik. Gennem sin kunstneriske praksis udforsker hun moderne afrodiasporiske udtryk fra et kvindeligt perspektiv, hvor styrke, råhed og ynde mødes.

Marie Kaae har gennem mange år arbejdet for at styrke street- og clubdansens position i kunstfeltet og er i 2026 udvalgt som Aerowaves Artist blandt Europas 20 mest lovende kunstnere for hendes forestilling WIRED.
 

Skærmbillede 2026-07-24 kl. 12.57.39.png
Magnus Pind.jpeg

MAGNUS PIND  (DK)

Magnus Pind er videokunstner og arbejder i storskala med immersive installationer til fysiske rum og performances. Hans praksis undersøger de teknologiske, samfundsmæssige og personlige systemer, der former vores dagligdag, gennem brug af fundne materialer, som han ændrer til nye, dekonstruerer og remixer ved hjælp af videoprojektioner, lys og bevægelse i rummet. 

Magnus' performances og installationer er blevet vist på Click Festival, MUTEK festival, Transmediale, Harvard University mm., og hans visuelle sceneværker er blevet vist på Kennedy Center, Wiener Staatsoper, Det Kongelige Teater, La Monnaie, den belgiske nationalopera, Litauens Nationaldramateater og mange andre. 

ANASTASIJA OLESCUKA  (LV/DK)

Anastasija Olescuka er koreograf og danser, hvis praksis med rødder i folkedans, streetdance og sociologi bevæger sig i krydsfeltet mellem streetkultur, naturvidenskab og konceptuel research. Hendes forestillinger fungerer som levende laboratorier, hvor krop, økologi og identitet flettes sammen.

 

I øjeblikket er hun aktuel med projektet Mould With Me, som lige har haft premiere i Dansehallerne i København.

MoldWithMe29.jpg
Fotograf_LunaStage-RipeBody2023-1863_edi

RUTH REBEKKA HANSEN  (DK)

Ruth Rebekka Hansen er en dansk koreograf og performer, hvis arbejde bevæger sig i krydsfelterne mellem dans, teater, visuel kunst og live-performance.

 

I 2023 blev Ruth udvalgt til kunstnerudviklingsprogrammet Aabent Rum hos Aaben Dans i Roskilde, hvor hun skabte soloværket RIPE BODY, der senere fik premiere på Roskilde Festival i 2024. I 2025 modtog hun en Reumert-pris i kategorien "Årets Særforestilling '25" for værket.

ANNE-SOFIE PI  (DK)

Anne-Sofie Pi er en Aarhus baseret koreograf, performer og videograf. I sin kunstneriske praksis undersøger hun menneskets natur og samfundets strukturer gennem bevægelse og lyd i maximalistiske scenografiske universer. Med en interesse for rå, ærlig ekspression og en baggrund i fysisk teater udfordrer hun vores polerede, “civiliserede” normer og stiller spørgsmål ved, hvad vi egentlig opfatter som normalt.

solo - you know - foto af Wilco Golterman.png
bottom of page